1. Great Barrier Reef
Med over 3.000 individuelle rev og med næsten 900 øer og smukke sandbanker er Australiens Great Barrier Reef en af verdens mest uforglemmelige naturskatte. Snorklere og dykkere flokkes her for at se det enestående udvalg af havliv og det smukke koralrev. ↓

2. Operahuset i Sydney
Et scenekunststed i verdensklasse og et ikonisk vartegn for Sydney. Designet af danske Jørn Utzon definerer Sydney Opera House hele Sydney Harbour-distriktet. Stedet er naturligvis med på UNESCO’s Verdensarvsliste og er kendetegnet ved de tårnhøje haller med en hvid keramisk flisebelagt yderside, der er inspireret af fuglevinger, formen på skyer, muslingeskaller, valnødder og palmer, og er en must-see Sydney-attraktion og et populært stop på de fleste byture. ↓

3. Uluru
Når man snakker Australien, er det naturligvis umuligt at komme udenom verdens største sten, Uluru, der også er kendt som Ayers Rock. Uluru ligger i hjertet af Australiens røde ørken, og er et af de mest fotograferede vidundere i Australien. Uluru, der betyder “skyggestedet” på det oprindelige sprog, stiger til en højde på 348 meter fra den omgivende slette, med det meste af sin masse skjult under jordens overflade. ↓

4. Bondi Beach
Og selvfølgelig noget til alle jer, der elsker en lækker strand. Den verdensberømte Bondi Beach i Australien er et højdepunkt for turister over hele verden. Det er en af de strande, der både har en fantastisk natur og en levende strandkultur. Sandstranden ligger kun 7 kilometer øst for Sydney, hvilket er grunden til, at mange lokale såvel som besøgende over hele verden strømmer dertil om sommeren. ↓

5. Fraser Island
En ø bestående udelukkende af sand, byder Fraser Island på overraskelser, der kan forbløffe enhver. Umiddelbart lige efter ankomst på denne fantastiske ø, vil du mærke dens magi. Kør på vidåbne strande med vinden i håret, oplev de gamle skibsvrag i sandet, bliv forundret over skiftende sandslag, svøm i krystalklart vand og oplev det legende havliv kun få meter fra kysten. ↓
